Fakta om Spilleautomater
- Alle offentligt tilgængelige spillemaskiner i Danmark kontrolleres nu af Spillemyndigheden, så problemet med manipulerede maskiner skulle ikke længere findes her i landet.
- I dag er der stor konkurrence mellem casinoerne om, hvem der har de bedste slots, og softwareudviklerne arbejder hårdt på at tilbyde de bedste og de sjoveste maskiner.
- Reglerne for slots – eller spillemaskiner, om du vil – er meget enkle, og du kan faktisk begynde at spille og vinde uden at kende reglerne,
Spil for at vinde – og for sjov
Mange spiller selvfølgelig på spilleautomater for at vinde – og gerne den helt store gevinst – men selve spillet er trods sin simple opbygning også utroligt underholdende i sig selv.
Selv før det i Danmark blev tilladt at spille om rigtige penge på spillemaskiner, havde spillehaller rundt omkring i diverse tivolier og grillbarer nemlig ingen problemer med at tiltrække publikum i stort tal alene for at spille om jetoner, der ikke var noget værd i sig selv.
Krydderiet ifa. muligheden for pludselig at få vendt op og ned på sin tilværelse med den store gevinst skal dog ikke underkendes, og spillemaskiner med progressive jackpots er og bliver de allermest populære.
Manipulerede spillemaskiner
Gennem tiden har spillemaskiner været udsat for en del kritik og er ofte med rette blevet beskyldt for ikke at udbetale gevinst tilstrækkeligt tit eller gemme på de helt store udbetalinger.
En stor del af disse problemer stammer fra spillemaskinens udformning og teknik, der giver ejeren mulighed for selv at indstille tilbagebetalingsprocenten efter forgodtbefindende. Hvis maskinen ikke kontrolleres af udenforstående, er dette selvfølgelig en lidt for stor fristelse for mange spillemaskineejere.
Alle offentligt tilgængelige spillemaskiner i Danmark kontrolleres nu af Spillemyndigheden, så problemet med manipulerede maskiner skulle ikke længere findes her i landet.
Spil slots online
På online casinoer kan du som regel også føle dig på sikker grund. Tilbagebetalingsprocenterne på slots er høje, typisk omkring 95% eller mere, og alle online slots kontrolleres desuden kontinuerligt for, om de lever op til de angive tilbagebetalingsprocenter. Du kan se på de enkelte casinowebsites, hvem der konkret står for kontrollen, hvis du er interesseret.
Online slots er også stedet, hvor de progressive jackpots vokser til astronomiske beløb, der let kan udfordre gevinsten for syv rigtige i lotto.
De mange penge i puljen skyldes, at forskellige online casinoer arbejder sammen om at udbyde de progressive jackpots, så der egentlig er tale om den samme spillemaskine, hvad enten du spiller på det ene eller det andet casino.
Chancen for den store gevinst er dog minimal, og det bedste ved slots er derfor underholdningen. Man kan få timer til at gå ved en spillemaskine, og skulle man blive træt af at se på et spil, så kan man bare vælge en anden.
Der findes hundredevis af forskellige slots med forskellige temaer, så er man bidt af slots, keder man sig aldrig.
Vælg det rette online casino
I dag er der stor konkurrence mellem casinoerne om, hvem der har de bedste slots, og softwareudviklerne arbejder hårdt på at tilbyde de bedste og de sjoveste maskiner.
Der kommer regelmæssigt nye spil til. Seneste skud på stammen er slots baseret på kendte film eller serier – endda med ægte klip derfra. ”Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring”, ”X-Men” og ”Gladiator” er bare nogle stykker af de mest spektakulære, så du finder helt sikkert også en genre, der passer dig.
Inden du sætter penge ind på et online casino for at spille slots, skal du selvfølgelig sikre dig, at de tilbyder den maskine, du har tænkt dig at spille på, men et godt udvalg af andre maskiner er ikke at foragte.
Selv den største slotfan bliver træt af at spille på den samme maskine hele tiden, og så skal der gerne være en del andre at vælge mellem – uden du behøver at skulle skifte casino.
Spilleautomaternes Historie
Spilleautomaterne er det hyppigst forekommende spilleudstyr i nutidens kasinoer. Nogle kasinoer har hele rum udelukkende med spilleautomater. F.eks. har Foxwoods Casino i Connecticut over 7.000 spilleautomater og planlægger endnu flere.
Spilleautomater findes ikke kun i rigtige kasinoer, men også online som virtuelle kasinoer (for blot at nævne McCarran Airport i Las Vegas). Disse automater har imidlertid en meget ydmyg historie.
Spilleautomater: Deres tidlige år
Spilleautomaternes historie begyndte ved forrige århundredeskifte, da en tysk immigrant i San Francisco, August Fey, konstruerede en metalkasse med tre roterende hjul. Hjulene havde forskellige symboler, blandt andet klokker, og når tre klokker sås i kassens vindue, udbetaltes hovedgevinsten.
Ideen fængede hurtigt, og mindre en ti år senere udviklede Herbert Mills i Chicago “klokkemaskinerne”. Han tilføjede symboler og gjorde vinduet større, så spillere, der ikke ramte, kunne se, hvor tæt de havde været på at vinde. Mills masseproducerede sine maskiner og solgte dem landet over. For at undgå en spillelovgivning, udbetalte disse maskiner i begyndelsen gevinsterne i andet end kontanter. Men da spil i 1931 blev lovligt i Nevada, begyndte “kontantautomater” hurtigt at dukke op i lokale kasinoer.
Spilleautomater: Bally’s-generationen
I 1960 udskiftede firmaet Bally de traditionelle mekaniske spilleautomater med elektroniske. Hermed kunne maskinerne både modtage og udbetale hurtigere, hvilket gjorde Bally’s til den førende producent af spilleautomater.
Spilleautomater: Nutiden
I dag har spilleautomater ofte en masse klokker og fløjter – endnu flere end tidligere. Mens nogle stadig har “armen”, som der kan trækkes i for at sætte hjulene i bevægelse, kan de alle aktiveres ved blot at trykke på en knap på skærmen. De tillader multiple mønter, som kan give udbetalinger på op til ni linjer og med kæmpe, progressive jackpotter.
Og spillemaskinerevolutionen har bevæget sig til online-verdnen. Da online-kasinoer begyndte at dukke op ved århundredeskiftet, var spilleautomater en naturlig tilføjelse. De fungerer på nøjagtig samme måde som deres fysiske modparter – dog uden, at man behøver slæbe tunge poser med mønter hen til kassen. Som kasinospillene har udviklet sig, har også spilleautomaterne udviklet sig, og deres popularitet som spillemulighed synes ikke at være i aftagende.
Slots regler
Reglerne for slots – eller spillemaskiner, om du vil – er meget enkle, og du kan faktisk begynde at spille og vinde uden at kende reglerne, da maskinen automatisk holder fuldstændig styr på både indsatser og udbetalinger.
Det er dog altid sjovere at spille, når du ved, hvad der foregår, og hvorfor du pludselig får udbetalt de mange millioner…
Tiden, hvor det gjaldt om at få tre kirsebær på stribe, er for længst forbi (medmindre du vælger en af de gode gamle klassiske maskiner, der er ved at få en revival), men grundprincippet er dog stadig det samme.
Ved første øjekast kan en moderne spillemaskine med fem eller måske endda syv hjul virke lidt uoverskuelig, og det kan være svært at finde ud af, hvordan man får gevinst. Specielt hvis man kun har prøvet at spille på en gammeldags enarmet tyveknægt med en enkelt gevinstlinje i midten.
I praksis vender man sig dog lynhurtigt til at overskue det lidt mere komplicerede billede, og du kan selv skrue op og ned for, hvor mange gevinstlinjer du vil have i spil ad gangen.
Flerlinje-maskiner
På størstedelen af nyere videoslots er der mange gevinstlinjer, typisk omkring 20, ud over den klassiske i midten, og linjerne går på kryds og tværs af hjulene. Disse slots kaldes også flerlinje-maskiner. Du kan aktivere de forskellige linjer via enkelte tryk på maskinens knapper, men vær opmærksom på, at hver enkelt linje naturligvis koster et beløb at spille.
På sin vis svarer flerlinjespil bare til, at du spiller flere spil pr. spin, end du ellers ville have gjort. På den anden side, hvem har ikke prøvet at have ramt jackpotten, hvis bare den sidste BAR havde været én plads længere nede. Med flerlinjespil eliminerer du den risiko, da du som regel kan dække hele skærmen med gevinstlinjer, hvis du har lyst – og råd.
Bemærk, at flerlinjespil også giver dig chancen for at vinde på flere linjer på samme spin. Selvom spillemaskinerne efterhånden er udstyret med op til syv eller flere hjul og snesevis af gevinstlinjer, skal du ikke være bange for at blive snydt, hvis du overser en vindende kombination. Maskinen holder styr på alle hjul og linjer – hele tiden.
På maskiner med flere end tre hjul er det ofte nok at have tre ens symboler, så længe det er på de tre første hjul set fra venstre.
Du kan se, hvor meget du får udbetalt for hvert enkelt vindende kombination i den såkaldte ”Gevinsttabel” (Paytable).
Umiddelbart ser denne også ganske uoverskuelig ud, men så snart du er i gang med spillet og har lært symbolerne at kende, bliver du lynhurtigt fortrolig med den.
Tilbagebetalingsprocenten
Alle spillemaskiner er udstyret med en fastsat teoretisk tilbagebetalingsprocent, der afgør, hvor meget af spillernes indsatser, de kan forvente, vender tilbage til dem ifa. gevinster, og hvor meget der ender i casinoejerens lommer.
Bemærk ordet ”teoretisk”, da det gælder for samtlige spillere, der spiller på den pågældende maskine over et uendeligt langt tidsperspektiv. Dvs. tilbagebetalingsprocenten fungerer blot som en vag indikator af, om en given maskine er gavmild eller nærig.
Din aktuelle tilbagebetalingsprocent kan let afvige enormt fra den teoretiske. Vinder du f.eks. en stor gevinst, får du en tilbagebetalingsprocent langt over 100% næsten lige meget, hvor mange penge du har puttet i maskinen.
Den teoretiske tilbagebetalingsprocent i slots er som udgangspunkt lavere end i andre casino spil som f.eks. blackjack, men husk på, at det kræver optimal blackjackstrategi at opnå den høje tilbagebetalingsprocent i dette spil, og hvis du ikke spiller 100% efter den, så falder din teoretiske tilbagebetalingsprocent kraftigt.
Sådan er det ikke for spillemaskiner. Her gælder den teoretiske tilbagebetalingsprocent altid, og det er derfor bestemt ikke uhørt, at den praktiske tilbagebetalingsprocent er højere for de fleste spillere, når de spiller på spillemaskiner frem for blackjack.
Antallet af mønter
En sjov lille detalje ved spillemaskiner er, at du kan vælge, hvor mange mønter du vil spille på hver gevinstlinje. Typisk kan du vælge fra én og op til fem mønter.
I praksis svarer det til, at du op til fem-dobler din indsats. Som regel kan du dog selv bestemme, hvor meget den enkelte mønt er værd, så egentlig betyder antallet af mønter knap så meget.
Bemærk dog, at de fleste jackpots kun kommer til maksimal udbetaling, hvis du har spillet det maksimale antal mønter.
Slots Strategi
Det er en masse gode og nyttige råd, som nye slots-spillere bør lytte til, inden de sætter sig til maskinerne. De fleste handler om praktiske ting som; husk ikke at spille for mere, end du har råd til at tabe; spil altid for det maksimale antal mønter, hvis du går efter en jackpot osv.
Derudover er der de mere kulørte strategi-råd, der har virket for den rådgivende spiller, men som ingen garanti har for at virke for andre, og for øvrigt på ingen måde er funderet i fakta.
I sidste ende handler slotspil nemlig om held og intet andet. Det er det fascinerende ved slots. Som absolut nybegynder har du præcis lige så stor chance for at vinde jackpot første gang, hjulene snurrer, som andre garvede slots-spillere, der kender hver en afkrog af samtlige spillemaskiner på casinoet.
Det gør trods alt heller ingen skade
Som mennesker er vi imidlertid bygget til at se mønstre og sammenhænge i alt, og det er derfor mere reglen end undtagelsen, at vi som spillere har en række ritualer, der tidligere har bragt os held og derfor nu er blevet helt og aldeles nødvendige for at sikre os den største chance for gevinst.
Fordi spillemaskiner giver umiddelbar respons på, om du har vundet eller ej, og samtidig rummer så få muligheder for reelt at påvirke spillets udfald, er myterne om, hvordan du bør spille på spillemaskiner mange.
Tager man til Las Vegas eller måske bare ned i den lokale spillehal, vil man se spillere prøve at putte mønterne så hurtigt som muligt i maskinen, trykke hårdt på spin-knappen eller sparke forsigtigt (eller knap så forsigtigt) til maskinen, når hjulene snurrer.
Men lad os endnu engang slå fast; uortodokse teknikker virker ikke. Udfaldet af hvert spin er fuldstændig tilfældigt.
Vælg din maskine med omhu
Det er til gengæld ikke en myte, at teknikken i en spillemaskine giver ejeren mulighed for at skrue op og ned på tilbagebetalingsprocenten.
Derfor går der mange historier i landbaserede casinoer og spillehaller om, at de spillemaskiner, der har de dårligste udbetalinger, altid står ved indgangen, ved siden af vekselautomaterne, tæt på spilleborde og evt. ved det sted, hvor du kan spille på sport. Alle steder, hvor du primært er optaget af noget andet, eller hurtigt skal vinde nogle tabte penge tilbage.
Til gengæld giver spillemaskiner tæt på baren og buffeten lidt større udbetalinger, da casinoet nyder godt af, at så mange mennesker som muligt ser, når du vinder.
På samme måde er der spillemaskiner i et online casino, hvor udbetalingerne er bedre end andre.
Det kræver dog research at finde frem til de bedste. Ofte vil du kunne finde nøjagtige opgørelser over tilbagebetalingsprocenterne for de enkelte maskiner i diverse betingelser og vilkår.
Logisk tænkning bringer dig dog også et stykke ad vejen. Det er f.eks. ikke helt utænkeligt, at de spillemaskiner, der bliver markedsført markant, har en lidt lavere tilbagebetalingsprocent, da de også skal tjene reklameudgifterne hjem.
På samme måde kan spillemaskiner med voldsomt populære temaer, flot grafik og særligt spændende bonusspil også tænkes at give lidt ringere udbetaling i sidste ende, da de nok skal formå at trække spillere til under alle omstændigheder.
Tips til spillemaskiner
Når alt kommer til alt, er der et råd, der overskygger alle andre, når det gælder onlinespil på slots: Spil på lige præcis på den måde, du har lyst til, og på den maskine, du foretrækker. Slotspil drejer sig trods alt også en hel del om at hygge sig og have det sjovt.
Ift. chancen for at opnå overskud, er det bedste råd uden tvivl at tage imod de bonusser, du kan få som ny spiller i et casino.
På den måde har du flere penge at spille for, og jo mere du spiller, jo større er chancen for at ramme en af de store gevinster.
Spil gratis slots på nettet
Selvom slots umiddelbart ser enkelt ud, og du får dine gevinster uanset, om du opdager, at du vinder eller ej, så kan det være en rigtig god idé at øve dig lidt med gratis slots, inden du kaster dig over en maskine og spiller om rigtige penge. Alting er trods alt sjovere, når du ved, hvad der foregår og har styr på, hvad du skal holde øje med.
Heldigvis er det muligt at spille for play money på snart sagt enhver spillemaskine på ethvert online casino, inden du går rigtigt i gang.
Tips for online slots
Mange netcasinospillere indleder deres karriere med slots, da det er umuligt at begå fejl, og de samtidig byder på flot grafik, enkelt gameplay og chancen for den helt store gevinst. Tilmed kender de fleste de gode gamle en-armede tyveknægte fra spillehaller, grillbarer og tivolier, så på en eller anden måde er slotmaskinerne bare lige til at gå til.
At spille på spilleautomater på internettet svarer faktisk meget godt til at spille på et rigtigt casino – specielt i dag, hvor næsten alle slots er opbyggede med videoskærme (i gamle dage fungerede hjulene mekanisk og blev drejet rundt, når spilleren trak i maskinens håndtag).
Når du begynder at spille på nettet, gør du dog alligevel dig selv en tjeneste ved først at spille lidt for sjov og følge disse enkle råd.
Find de bedste spil
Der findes et utroligt stort udvalg af slots med forskellige temaer, symboler, bonusfunktioner og udbetalingsstrukturer. Begræns ikke dig selv til et enkelt spil, og sørg for at undersøge mulighederne i de forskellige casinoer. I sidste ende skal du dog gå efter en maskine med et tema og et gameplay, der tiltaler dig, og som du kan holde ud at kigge på i lang tid – spillemaskiner er vanedannende.
Find en stor progressiv jackpot
Når du har lært grundreglerne i gratisspil og prøvet at spille for rigtige penge, bør du prøve et spil med progressiv jackpot. Progressive jackpots akkumuleres fra forskellige spillemaskiner, hvor en lille del af spillernes indsats havner i en stadig voksende præmiepulje.
Ofte går der lang tid, mellem nogen rammer jackpotten, og puljerne bliver jævnt tit så store, at de kan forandre ens liv i stil med den store lottogevinst. Ved enhver maskine med progressiv jackpot er der en form for ”lystavle”, der angiver, hvad jackpotten er vokset til i øjeblikket, og beløbet stiger kontinuerligt.
Sats altid maksimum i slots
I de fleste slotsspil kan du satse mellem én og fem mønter (coins). Du kan ofte selv bestemme værdien af hver mønt, men husk, at jo mere du satser, jo mere kan du vinde – dvs.udbetalingen afhænger af indsatsen.
Endnu mere vigtigt er det dog, at du kun kan vinde jackpotten – både almindelig jackpots og progressive jackpots – hvis du har satset det maksimale antal mønter.
Hvis en satsning på fem gange grundindsatsen er for meget for din pengepung, bør du derfor overveje at finde et billigere spil, hvis du ikke vil risikere at stå i situationen, hvor du har ramt jackpotsymbolerne, men ikke kan få den helt store gevinst udbetalt.
Du vinder mere på en gratis spillemaskine
Bemærk, at spillemaskiner kan indstilles til forskellige tilbagebetalingsprocenter. Ethvert online casino med respekt for sig selv oplyser tilbagebetalingsprocenten for deres respektive spillemaskiner et eller andet sted i deres betingelser, men dette gælder naturligvis ikke for play money-versionerne.
Vores personlige favorit:
Det er således ikke utænkeligt og bestemt heller ikke uhørt, at online casinoer skruer lidt op for tilbagebetalingsprocenten på spillemaskiner, hvor de ikke skal have rigtige penge op af lommen til gevinster. Du må derfor ikke falde for fristelsen til at tro, at du har fuldstændig styr på en eller anden maskine, bare fordi du vinder en masse play money.
Ofte viser gevinstfrekvensen sig at være ganske anderledes, når det virkelig gælder, så de gratis versioner kan udelukkende bruges til at få en fornemmelse for spillets funktioner og almindelig underholdning.
Du må spille gratis slots helt uden risiko her!